Hjertelig velkommen

Jeg bor i min kolonihave hele sommeren, er vild med naturen, stilheden, fuglefløjt & alle mine dejlige kroge hvor der er forskellige hængekøjer.

Det er som om jeg “skifter” indeni når jeg bor der, i min lejlighed trives jeg ikke med at have gæster, føler det lidt klaustrofobisk, i kolonihaven er jeg rigtig glad for at have gæster.

Der er blevet afholdt lidt forskelligt i haven, workshop om Kærlighedens 5 sprog, der er blevet holdt en “Åben have” dag - en dag hvor man blot kunne komme og få en kop kaffe, the.

Dette for at åbne op for en ny måde at mødes på, at der ikke var nogen der skulle præstere, fremvise noget, eller på anden vis “være på”

Det eneste man skulle medbringe var lidt snack til max 3 pers. Dagen var helt fantastisk, der blev snakket om løst og fast - de forskellige hængekøjer blev ikke brugt denne gang, der var så stor interesse med blot at tale sammen. Jeg er vild med den slags arrangementer, vi har alle noget godt at bidrage med, udveksle om livet, vise sårbarhed, grin og glæde.