MØD MIG

DSC_9799.jpg

Jeg er Kirsten og jeg er uddannet Hjertevejleder. Jeg er enormt nysgerrig på mennesker. Jeg elsker at lytte til menneskers historier og finde ud af, hvad der har gjort dem til den de er - på godt og ondt. I en ideel verden ville vi alle leve i balance og være i harmoni med os selv. Jeg tror på, at det faktisk er muligt at opnå dette, hvis man er villig til at tage på en rejse. Min egen rejse mod det liv som jeg drømte om at leve, startede da jeg besluttede mig for, at jeg ikke længere ville føle mig forkert og utilstrækkelig. De 5 kærlighedssprog og uddannelsesforløbet til Hjertevejleder blev udgangspunktet til, at jeg kunne slippe mine negative mønstre og opnå frihed. Det har været en enormt livsbekræftende proces og jeg har fået meget mere kærlighed i mit liv. Jeg lever nu med et meget nært og harmonisk forhold til min egen kæreste, fordi jeg bruger de 5 kærlighedssprog hver dag. De 5 kærlighedssprog har ikke kun haft stor og positiv indvirkning på mine romantiske relationer, men også i forhold til min familie, venner og kollegaer.

I dag lever jeg et varmt og dejligt liv i balance. Det enkle liv og naturen ligger mit hjerte nært og jeg tilbringer helst alle sommermånederne i mit kolonihavehus. Fællesskabet og det at føle mig som en del af noget, har også stor betydning for mig. Derfor har jeg for eksempel også valgt at være en del af Soul Fitness, som er et holistisk sundhedshus i København. Det giver mig meget energi at tilbringe tid med mennesker, som er passionerede og som også nyder fællesskabet. Jeg tror på, at vi sammen kan udrette meget mere.

Jeg har været udøvende Hjertevejleder i mange år. På min sidste arbejdsplads benyttede jeg mig af de 5 Kærlighedssprog i sammenlagt 8 år og oplevede den enorme forskel det gjorde, når man bliver set og forstået som den man er. Jeg har forskelllige efteruddannelser som jeg også bruger i mit virke. Jeg har blandt andet taget den kognitive grunduddannelse, samt den neuropædagogiske efteruddannelse. Jeg er meget videbegærlig og ønsker at blive ved med at udvikle mig - både professionelt og som menneske.

Det er min mission at sprede og dele kærligheden! De 5 kærlighedssprog er for mig en ganske unik metode og jeg drømmer om at udbrede metoden endnu mere, således at mange flere mennesker kan sige farvel til følelsen af utilstrækkelighed og i stedet for leve det liv, som de drømmer om og fortjener.

Er du klar til at invitere kærligheden ind?